Én byrde til Damian.

Sted: Santorini, Ø i havet ved Grækeland.
Tid: 21
Omgivelser: Grækere o__o
Vejr Sooool!

Kathlyne så op mod himmelen og missede mod solen.
Hun strakte sig som hun plejede af gammel vane.
Hendes silkebløde og hvide vinger var skjulte da hun gik gennem gaderne på øen.
Hun skulle besøge sin bror DJ xD.
Men hun anede ikke hvor han boede.
Hun standsede op og kiggede sig omkring.

"Leder du efter mig søs?" kom der en stemme bag fra Kathlyne som grinte lidt hvilket var en overraskelse. De mennesker der var omkring dem hilste på Damian, men han ignorerede dem, han var inden han begyndte som rektor på sin søsters skole så var han en arkæolog på Santorini, men den drøm havde han droppet og var så taget over til sin søsters skole fordi hun havde spurgt ham om han ville være den anden rektor på hendes skole.

Hun vendte sig om.
"Nej da. " Sagde hun med uskyldighed, "Jeg leder ikke. Jeg ved præcis hvor du er."
Hun var overbevist om at han vidste hun løj.
Hun savnede ham der hjemme, det var derfor hun havde bedt ham komme til hendes skole.
De havde altid været uadskillelige, lige indtil han flyttede til det græske ø Hav.

"Årh kom dog her din dejlige tøs!" grinte han og gav hende et kram.
Han havde savnet sin søster umådeligt meget, siden han var flyttet.
Han havde ikke fundet noget spændende hos hans forældre så da han straks var blevet 17 var han flyttet til Santorini.
Han kunne huske den dag han rejste, han græd lidt da han havde været uadskillelig fra sin søster.

Hun grinte og omfavnede ham.
Han var et hovede højere end hende, så hun gloede lige ind i halsen på ham.
Hun slikkede ham drillende på halsen og begyndte at skraldgrine.

Han grinte og så på hende "rooolig nu, husk vi er søskende..!" grinte han, men kyssede hende på kinden.
Han havde savnet hende og trak hende lidt væk hvor der var helt menneskeforladt fordi folk sagde det var hjemsøgt.
han lod sine vinger komme ud af ryggen på ham og de begravede næsten dem begge i fjer.

Hun så skuffet ud.
"Nårh ja for fanden!" Sagde hun ærvelig men begyndte så at grine.
Hun lod selv sine hvide vinger folde sig ud så de var usynlige i sort og hvid xD.
Så forskellige og alligevel udafskillelige.

"Sorry sis" grinte han og så på hendes hvide vinger og så på sine egne sorte.
Han sukkede og så på sine vinger igen, så forskellige de var ja.
Han smilte og nød når de begge havde deres vinger ude, de var jo i familie så han elskede hende jo utrolig højt.

Hun grinte og trak en fjer ud af hans ene vinge.
"Du trænger til at få dem pudset!" Grinte hun og blærede sig med sine silkebløde vinger.
Hun smilte op til sin bror, hun elskede ham højt.
Hun kastede sig pludselig i armene af ham igen.
"Jeg har altså savnet dig utrolig meget."

//Er han store- eller lillebror?//

Hans vinger krympede sig sammen da hun trak en fjer ud.
Han grinte lidt og så for sjovt fornærmet på hende "cet skal du sige bare fordi mine vinger er flottest?!" grinte han og så på hende igen.
Han greb hende og knugede hende ind til sig.
Han lukkede øjnene "du er så pokkers savnet din dejlige tøs. min elskede søster".


//storebror xD//

Hun sukkede og lukkede øjnene.
Hun puttede sig ind til sin bror.
"Det er du også søde." Mumlede hun og smilte halvt.

"Du er mest!" grinte han og holdte hende ind til sig.
Han fattede ikke hun var kommet helt ned til Santorini
for hans skyld, hvilken fantastisk søster var hun lige?!

"Det tror jeg ikke." Smilte hun og lagde hendes hovede mod hans skulder.
Hun havde fortrudt en miliard gange mens hun var fløjet, kørt og sejlet her til.
Hun havde frygtet at han havde ændret sig, og ikke var lige så 'afhængig' af hende som hun var af ham.
Ligesom de altid havde været.